Hverdagslivet,  Uddannelse

Vejen imod en praktik plads som kørestolsbruger

Kender du det, at du lige er startet på et nyt projekt, et nyt arbejder eller måske et nyt studie og du allerede efter kort tid overvældes af følelsen af, at dit valg er det helt rigtige? At det føles som om, du er havnet på den helt rigtige hylde og du bare følere dig tilpas. At du, på trods af udfordringer, bare føler at det er som skabt til dig og dine behov. Og endda uden at gå på kompromis med hverken dig selv, dit helbred eller dit arbejde.

Praktik start som kørestolsbruger

Jeg har gennem længere tid været sygemeldt fra mit studie, hvor jeg læser en professionsbachelor i Global Nutrition and Health. Men i løbet af vinteren kunne jeg godt mærke, at mit stress niveau var stigende. Selv simple ting i min hverdag blev svære at overskue. Jeg endte derfor med at blive fuldtidssygemeldt pr. 1/2 og frem til påsken, hvor jeg efter planen skulle starter i praktik. Det viste sig i sidste ende at være den helt rigtige beslutning, da jeg senere på ugen fik det værre.


Vejen hen imod en praktik plads

En af de ting der pressede mig ekstra meget var, at jeg manglede en praktik plads. Mange af de steder jeg havde i tankerne svarede enten aldrig tilbage eller havde ikke tiden til en praktikant.

Samtidig skulle jeg sikre mig, at de steder jeg søgte, var kørestolsegnet. Det måtte heller ikke ligge alt for langt væk fra min lejlighed, da jeg så skulle bruge en masse unødvendig energi på transport.


En uventet drejning

En aften plingede der en besked ind fra min mor med et interessant link hun havde fundet. Ingen af os havde tænkt over, at der i udkanten af den by hun bor i, ligger et bosted. Jo mere jeg læste om stedet, jo bedre lød det.

Jeg sendte dem derfor en ansøgning om aftenen. Næste morgen vågnede jeg op til en besked, hvor de inviterede mig til en samtale i slutningen af ugen. Det takkede jeg selvfølgelig ja til, og nogle dage efter havde jeg et møde med begge ledere samt køkken chefen.


Praktik start

Månederne gik og før jeg vidste af det blev det påske. Jeg følte mig ikke rigtigt klar, men havde gennem de sidste mange uger prøvet at forberede mig mental. Hvordan ville det blive? Ville min stress blusse op igen? Hvordan ville de ansatte og beboere tackle, at jeg sidder i kørestol? Spørgsmålene var mange, og der blev kun flere og flere af dem.

Samtidig prøvede jeg at repetere så meget af stoffet som muligt. Grundet min stress periode var der nemlig rigtig mange af tingene jeg havde glemt. Heldigvis er jeg ret struktureret, så jeg fik hurtigt sat styr på de informationer, som jeg vidste blev nødvendige før eller siden.


Første uge overstået

Nu har jeg været igang i en lille uge, og tiden er nærmest fløjet afsted. Jeg tror aldrig, at jeg har følt mig så godt til rette, som jeg gør, når jeg triller ind af hovedindgangen om morgenen.

Alle de tanker jeg har haft omkring, hvorvidt det ville blive for hårdt for mig og om jeg nu ville være i stand til at komme med noget konkret er væk. I stedet er de blevet erstattet af følelsen af at være værdsat og accepteret.

Alle har taget så godt imod mig, og jeg føler mig allerede som en del af teamet. Der er stadig en masse nye ansigter hver dag, og der er en masse ting jeg endnu ikke ved. Men jeg er heldigvis nysgerrig af natur, så er der noget jeg ikke ved, så triller jeg bare ind på kontoret og spørger hvem jeg nu kan finde.

Selvom jeg reelt set kun har været der 4 gange, så kan man se på både beboere og ansatte, at de er glade for min tilstedeværelse. Dagligt kommer der nye ansigter hen til mig, som enten gerne selv vil have et forløb hos mig eller bare ønsker lidt grundlæggende viden omkring kosten.


Dagens gang

Noget af det jeg virkelig godt kan lide ved stedet er, at alt foregår i et roligt tempo. Der er ingen der farer rundt og alle tager sig tid til hinanden. Jeg har en utrolig stor selvbestemmelse over min dag, hvilke opgaver jeg vil varetage samt hvordan og hvornår. Det betyder også at jeg har stor mulighed for at lytte til min krop og hvordan den har det. Det giver mig en bedre chance for at gribe ind inden det går galt igen.

Derfor er jeg også sikker på, at de næste 9 uger kommer til at flyve afsted. Så må vi bare se, hvordan det hele kommer til at forløbe, men det skal jeg selvfølgelig nok opdatere jer med når der er gået lidt mere tid. I mellemtiden, så kunne det være sjovt at høre om dig på den anden side af skærmen selv har prøvet følelsen af, at være landet på den helt rigtige hylde.


Nyhedsbrev


Relaterede indlæg

  • Lær ske teorien og få et indblik i det at være kronisk syg
    Har du altid undret dig over, hvorfor kronisk syge ofte bliver udkørt efter få opgaver. Eller måske modsat, hvorfor du føler dig udmattet efter få opgaver. Så kender du sikkert ikke til ske teorien, som hjælper til at beskrive, hvor al ens energi bliver brugt. FacebookTweetPinEmailPrint
  • Derfor var mit efterskoleophold vigtigt
    For 10 år siden startede jeg sammen med en hel masse andre, et nyt kapitel da jeg startede på efterskole. Jeg havde lige været gennem et længere sygdomsforløb, hvor jeg var gået glip af det meste af undervisningen grundet stærke smerter og sygehus besøg. Året på efterskole blev for mig, et afgørende og vigtigt valg i min skolegang, da jeg bedre kunne tage hensyn til sygdommen – Desværre ramte er nyt udbrud, som desværre endte med at fratage mig muligheden for at gå længere strækninger. I forbindelse med 10-års dagen har jeg skrevet et nyt indlæg (link i bio), hvor jeg fortæller om min oplevelse på godt og ondt. Jeg håber I vil læse med!
  • Vejen imod en praktik plads som kørestolsbruger
    Kender du det, at du lige er startet på et nyt projekt, et nyt arbejder eller måske et nyt studie og du allerede efter kort tid overvældes af følelsen af, at dit valg er det helt rigtige? At det føles som om, du er havnet på den helt rigtige hylde og du bare følere dig tilpas. At du, på trods af udfordringer, bare føler at det er som skabt til dig og dine behov. Og endda uden at gå på kompromis med hverken dig selv, dit helbred eller dit arbejde. Jeg har gennem længere tid været sygemeldt fra mit studie, hvor jeg læser en professionsbachelor i Global Nutrition and Health. Men i løbet af vinteren kunne jeg godt mærke, at mit stress niveau var stigende. Selv simple ting i min hverdag blev svære at overskue. Jeg endte derfor med at blive fuldtidssygemeldt pr. 1/2 og frem til påsken, hvor jeg efter planen skulle starter i praktik. Det viste sig i sidste ende at være den helt rigtige beslutning, da jeg senere på ugen fik det værre. Vejen hen imod en praktik plads En af de ting der pressede mig ekstra meget var, at jeg manglede en praktik plads. Mange af de steder jeg havde i tankerne svarede enten aldrig tilbage eller havde ikke tiden til en praktikant. Samtidig skulle jeg sikre mig, at de steder jeg søgte, var kørestolsegnet. Det måtte heller ikke ligge alt for langt væk fra min lejlighed, da jeg så skulle bruge en masse unødvendig energi på transport. En uventet drejning En aften plingede der en besked ind fra min mor med et interessant link hun havde fundet. Ingen af os havde tænkt over, at der i udkanten af den by hun bor i, ligger et bosted. Jo mere jeg læste om stedet, jo bedre lød det. Jeg sendte dem derfor en ansøgning om aftenen. Næste morgen vågnede jeg op til en besked, hvor de inviterede mig til en samtale i slutningen af ugen. Det takkede jeg selvfølgelig ja til, og nogle dage efter havde jeg et møde med begge ledere samt køkken chefen. Praktik start Månederne gik og før jeg vidste af det blev det påske. Jeg følte mig ikke rigtigt klar, men havde gennem de sidste mange uger prøvet at forberede mig mental. Hvordan ville det blive? Ville min stress blusse op igen? Hvordan ville de ansatte og beboere tackle, at jeg sidder i kørestol? Spørgsmålene var mange, og der blev kun flere og flere af dem. Samtidig prøvede jeg at repetere så meget af stoffet som muligt. Grundet min stress periode var der nemlig rigtig mange af tingene jeg havde glemt. Heldigvis er jeg ret struktureret, så jeg fik hurtigt sat styr på de informationer, som jeg vidste blev nødvendige før eller siden. Første uge overstået Nu har jeg været igang i en lille uge, og tiden er nærmest fløjet afsted. Jeg tror aldrig, at jeg har følt mig så godt til rette, som jeg gør, når jeg triller ind af hovedindgangen om morgenen. Alle de tanker jeg har haft omkring, hvorvidt det ville blive for hårdt for mig og om jeg nu ville være i stand til at komme med noget konkret er væk. I stedet er de blevet erstattet af følelsen af at være værdsat og accepteret. Alle har taget så godt imod mig, og jeg føler mig allerede som en del af teamet. Der er stadig en masse nye ansigter hver dag, og der er en masse ting jeg endnu ikke ved. Men jeg er heldigvis nysgerrig af natur, så er der noget jeg ikke ved, så triller jeg bare ind på kontoret og spørger hvem jeg nu kan finde. Selvom jeg reelt set kun har været der 4 gange, så kan man se på både beboere og ansatte, at de er glade for min tilstedeværelse. Dagligt kommer der nye ansigter hen til mig, som enten gerne selv vil have et forløb hos mig eller bare ønsker lidt grundlæggende viden omkring kosten. Dagens gang Noget af det jeg virkelig godt kan lide ved stedet er, at alt foregår i et roligt tempo. Der er ingen der farer rundt og alle tager sig tid til hinanden. Jeg har en utrolig stor selvbestemmelse over min dag, hvilke opgaver jeg vil varetage samt hvordan og hvornår. Det betyder også at jeg har stor mulighed for at lytte til min krop og hvordan den har det. Det giver mig en bedre chance for at gribe ind inden det går galt igen. Derfor er jeg også sikker på, at de næste 9 uger kommer til at flyve afsted. Så må vi bare se, hvordan det hele kommer til at forløbe, men det skal jeg selvfølgelig nok opdatere jer med når der er gået lidt mere tid. I mellemtiden, så kunne det være sjovt at høre om dig på den anden side af skærmen selv har prøvet følelsen af, at være landet på den helt rigtige hylde. Nyhedsbrev Relaterede indlæg FacebookTweetPinEmailPrint

UniqueJulie er et indblik i min hverdag på godt og ondt. Jeg vil blandt andet give jer et indblik i, hvordan det som kronisk syg er at være fuldtidsstuderende på universitetet, rejser til Holland i forbindelse med sygdommen samt alle andre aspekter i min hverdag. Jeg har en stor interesse inden for det kreative og laver en formidabel god kage hvis du spørger min omgangskreds – Jeg håber I vil følge med!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. We also share information about your use of our site with our social media, advertising and analytics partners. View more
Accept
Translate »
error: Content is protected !!