Lær ske teorien og få et indblik i det at være kronisk syg

Har du altid undret dig over, hvorfor kronisk syge ofte bliver udkørt efter få opgaver.

Eller måske modsat, hvorfor du føler dig udmattet efter få opgaver. Så kender du sikkert ikke til ske teorien, som hjælper til at beskrive, hvor al ens energi bliver brugt.

Ske teorien blev udviklet i 2003 af Christine Miserandino for at forklare, hvordan det føltes at have sygdommen Lupus. Efterfølgende er den blevet brugt til at beskrive flere forskellige kroniske sygdomme.

Historien bag ske teorien

Christine Miserandino var en dag ude med sin veninde som spurgte, hvordan det egentlig føltes at have lupus. Christine svarede, at forskellen imellem det at være rask og det at have en kronisk sygdom var, at man som kronisk syg har en begrænset mængde energi til hele dagen. For at forklare det bedre, samlede hun en håndfuld skeer på de omkringliggende borde og gav dem til veninden.

Læs: Spoon theory

Brugen af skeer

Skeerne repræsenterede den mængde energi, hun havde om morgenen. Veninden skulle herefter nævne dagens aktiviteter, og for hver aktivitet kostede det en ske.

Til sidst var der kun én ske tilbage og veninden sagde, at hun var sulten. Problemet var, at det både kostede en ske at lave mad og en til at spise den. Veninden spurgte derfor om flere skeer og sagde, at hun ikke kunne klare resten af dagen med kun en ske tilbage. Til sin overraskelse svarede Christine, at det var den mængde energi hun havde på en hel dag. Hun skulle jo huske, at hun nu havde lupus og derfor skulle tænke sig ekstra om, inden hun brugte sine 12 skeer. Samtidig var det vigtigt at lægge mærke til, at nogle aktiviteter måske er hårdere end andre og derfor koster 2 eller måske 3 skeer.

Min hverdag

Min hverdag er meget forskellig, og mit energi niveau svinger rigtigt meget i forhold til, hvor stresset jeg er, samt hvad og hvor meget jeg har lavet dagene inden.

Har jeg for eksempel lige været en tur til behandling i Amsterdam, så har jeg de følgende dage måske kun 3-4 skeer på en hel dag. Hvor jeg, hvis jeg lige har haft en off day på langs, måske har 10 skeer at bruge af. Det svinger derfor rigtig meget og kan somme tider være svært at bevæge sig i.

Læs: Et nyt kapitel i Amsterdam

Hverdagen i praktik

Som regel er jeg helt udkørt når jeg har haft en dag på skolebænken. Især hvis det kræver at jeg begiver mig ud på skolen i Aarhus. Jeg har altid elsket at studere, men det kræver rigtig meget af mig mentalt og energimæssigt. Det var blandt andet også derfor jeg i starten af året valgte at sygemelde mig, da kroppen simpelthen sagde fra overfor det langvarige pres skolen og ikke mindst corona-situationen lagde på mig.

Da jeg gik i skole, havde jeg som regel kun få skeer tilbage når jeg kom hjem sent på eftermiddagen. Det blev derfor ikke til særlig meget udover afslapning. Men der var jo også lige lektierne som skulle overstået. De krævede som regel en del skeer, som jeg simpelthen bare ikke havde.

Efter jeg tidligere på året startede i praktik (som led i min uddannelse), føler jeg ikke længere, at jeg bruger al min energi ét sted. Samtidig kan jeg nu holde til at lave ting ved siden af mit arbejde. Jeg har en hel del frihed. Derfor har jeg som udgangspunkt fri ved en 14-tiden. På den måde har jeg eftermiddagen til at lave de ting, jeg gerne vil og få lidt ud af dagen. Det gør, at mine batterier bliver ladet lidt op, før jeg igen kan sætte mig ved computeren og arbejde videre.

Læs: Sygemelding eller Vejen imod en praktik plads som kørestolsbruger

Kendte du teorien i fortjen, og i så fald, brugere du den i din egen hverdag? Jeg vil super gerne hører netop dine erfaringer med teorien.

Hvis den er helt ny, har den så givet dig en bedre forståelse for din eller måske en du kender’s manglende energi? Skriv gerne dine tanker i en kommentar herunder.

Relaterede indlæg

• 
  Da sygdommen pludselig ramte venstre arm
  En dag i sommerferien 2011 vågnede jeg op med en mærkelig følelse i kroppen. Dagen forinden havde alt været som det plejede at være. Der gik dog ikke længe før jeg opdagede, at jeg ikke længere kunne bevæge min venstre arm som normalt. Det startede en lang og sej kamp, hvor jeg måtte kæmpe med både sygdom, skole og kommunen om hvorvidt min videre skolegang skulle forløbe.
• 
  Amsterdam, hvad så nu?
  Det er nu halvandet år siden jeg for første gang satte kurset mod Amsterdam til et helt nyt kapitel i mit liv. Jeg vidste på daværende tidspunkt ikke, hvad der ventede forud, kun at det var et eventyr. Et eventyr som uanset hvad, ville forandre mit liv på den ene eller anden måde. I skrivende stund sidder jeg endnu engang i bilen på vej mod adressen i Holland. Denne gang er ret ambivalent, det er nemlig min 10. og sidste tur – Eller er det?
• 
  Min kamp for at flytte hjemmefra
  Som for et hvert anden ungt menneske kom der et punkt, hvor jeg gerne ville ud at stå på egne ben. Jeg var lige fyldt 20, og verden lå foran mig. Til daglig læste jeg på HF, hvor jeg var igang med den sidste del.