Jeg har de senere år haft et ønske om at opleve Færøerne. Dette skyldes, at jeg gennem tiden har haft et par hjælpere derfra og derved hørt meget om landet. Til nye læsere, lider jeg af en kronisk sygdom ved navn Fibrodysplasia Ossificans Progressiva. Med denne sygdom ved man aldrig hvordan eller hvornår den ændre sig. Derfor fik jeg i 20-års fødselsdagsgave en uge til Færøerne. Det blev min sidste flyvetur, men hvor er jeg i grunden taknemmelig for at lukke det kapitel med denne tur.
Færørene består af en øgruppe på 18 små øer i den nordlige del af Atlanterhavet. Turen gik i dette tilfælde til bygden Gøta på øen Eysturoy, hvor jeg havde fået lov til at bo hos en hjælpers familie. Her blev jeg modtaget med åbne arme og fik et rigt indblik i den færøske kultur.
Jeg blev også en del af den i en kort stund, da vores første sightseeing destination var den samme som den lokale tv-station. Derfor kunne man se os i TV-avisen den pågældende aften, hvor ovenstående billede blev taget.
En bygd er en lille by med under 1000 indbyggere
Den lokale madkultur på Færøerne
En af de ting jeg især lagde mærke til på Færøerne var, at hver enkel by var hegnet ind. Dette skyldes, at især får går frit rundt oppe i fjeldende. Faktisk er fårebestanden på ca. 70.000 imens befolkningstallet ligger på omkring 50.000. Da det samtidig er dyrt at fragte dagligvarer til landet, er får derfor en stor del af det færøske middagsbord.
Jeg er normalt ikke særlig glad for lammekød, da jeg ofte synes det smager af uld. Jeg havde dog hjemmefra besluttet mig for, at jeg skulle smage på alt hvad jeg fik serveret. Derfor skulle jeg selvfølgelig også smage skærpekød, som typisk har hængt til tørre i mellem 5-9 måneder. Jeg synes det mindede lidt om lufttørret skinke i konsistensen, dog mere blødt og smørbart.
På Færørene er det ikke dyrene som er hegnet ind, men menneskene i de forskellige bygder.
En anden ting jeg blev introduceret for, var tørfisk med hvalspæk. Modsat mange andre, foretrak jeg spækket fremfor tørfisken, da jeg synes den blev for tør. Inden I tænker på grindehvalsjagt som et stort blodbad, så skal I tage i betragtning at der er med til at holde bestanden på knap 800.000 grindehvaler nede. Det fungerer lidt som bukkejagten herhjemme og er til for at forhindre sygdomme blandt hvalerne. Metoderne er blevet forbedret betragteligt siden traditionen startede flere hundrede år tilbage, og det er kun folk med jagtlicens som får lov til at deltage. I kan læse mere om grindehvalsfangst lige her.
RIB-båd på Atlanterhavet
Den absolut vildelse oplevelse på min rejse var, da jeg sammen med en stor del af den færøske familie tog på en guidet tur på Atlanterhavet.
Jeg havde tidligere hørt om disse sejlture, men på grund af årstiden (det var efterår), var det ikke en mulighed. Derfor tog vi i stedet en tur i speedbåd, hvilket jeg den dag i dag ikke har fortrudt.
Turen tog flere timer, hvor vi blandt andet så flere grotter, Kæmpen og Kællingen (se billede et) samt en lille vild sæl legende i vandet. Videoen til højre er et klip fra en overvældende oplevelse, hvor guiden afspillede færøsk musik inde i en af grotterne.
På vej tilbage til fastlandet satte kaptajnen fuld fart på båden mens anlægget brølede ”Sweet Home Alabama”
Har du endnu ikke været på Færøerne, så synes jeg du skal undersøge mulighederne. Jeg er ikke en dag i tvivl om, at det var den rigtige rejsedestination for mig. Så elsker du natur, andre kulturer og et snert af nordisk, så er Færøerne det helt rigtige sted for dig! Jeg oplevede selvfølgelig meget mere end dette, men jeg har prøvet at begrænse mig. Har du allerede været der eller bor du der måske, og har du gode råd til nye rejsende, så er du mere end velkommen til at smide en kommentar herunder, så andre kan få gode råd til at opleve kulturen (:
Glem ikke at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev, på den måde går du aldrig glip af et indlæg igen!
