Det bedste af Langeland
Så snart du kører af broen som forbinder Siø med Langeland, bliver du ramt af en dejlig følelse af ro. Faktisk starter det allerede mens du sniger dig gennem de små landeveje på Tåsinge og derefter Siø.

Jeg har efterhånden været fast gæst på øen i lidt over et årti. Jeg har derfor efterhånden fået et godt billede af øens mere specielle og ikke mindst idylliske steder.
Som ny besøgende kan det være svært at overskue, hvad der er must see og hvad der godt kan gemmes til senere. Derfor har jeg her samlet hvad jeg synes er det bedste af langeland, som selvfølgelig alle kan tilgåes af kørestolsbrugere. Dog nogle med begrænset adgang.
Bagenkop, årets landsby 2011
Følger man de snoede landeveje ned gennem øens små hyggelige byer, ender man til sidst i Bagenkop. Den blev tilbage i 2011 kåret som årets landsby og man forstår hurtigt hvorfor. Alt summer af ro og idyl med de små huse placeret på hver side af landevejen. Spørger du mig, så viser byen noget af det bedste ved Langeland.

Bagenkop Havn
Mit yndlingssted i Bagenkop er havnen, som til hverdag fungere som fiskerihavn med små kuttere, der hver i sær har været ude efter en ny forsyning frisk fisk som efterfølgende kan købes af de lokale. Men om sommeren er havnen forvandlet til en lystbådshavn med glade mennesker og legende børn. Især Rasmus Klump båden Mary er et hit for de små. Dog sniger der sig også en voksen eller to ud på båden for at deltage i krappe fangsten.

Dovns Klint og De “vilde” heste
Kører du videre og drejer til venstre ved Brugsen, ser du et skilt der fører til “De vilde heste” og Dovns Klint. Grunden til, at jeg kalder dem “De vilde heste” er fordi jeg selv blev en anelse skuffet, da jeg først hørte om dem. De vilde heste er sat ud flere steder i naturen, hvor de får lov til at leve vildt i det omfang, det nu er muligt når man er en indhegnet hest. Dyrene lever frit i den forstand, at de får lov til at klare sig selv af den natur der nu er tilgængelig. De får altså hverken mad eller husly serveret.
Du kan læse meget mere om vildhestene og hvor de findes på visitlangeland. Skulle du have lyst, kan du følge den asfalterede vej ned til vandet. Her kan du på de gode dage se hele vejen til Tyskland. Vejen slutter nede ved vandet, men du kan følge en lille sti ind i skoven. Fortsætter du lidt finder du et åbent arial med mulighed for at spise din medbragte frokost.


Info om Dovns Klint
Området omkring Dovns Klint kaldes også Gulstav og rummer Gulstav Mose. I begyndelsen af 1960’erne forsøgte man at afvande og dyrke mosen. Heldigvis købte fugleværnsfonden arealet i 1971, hvorefter det blev omdannet til et 7ha stort fuglereservat.
Efterfølgende har man bygget en dæmning for at holde vandet inde i mosen, som har medvirket til den variation af pante- og dyreliv vi i dag ser i området. Er du fugleinteresseret findes der over 40 forskellige arter ynglefugle som kan ses fra områdets fugletårn. Hvis ikke, kan du også bare gå en dejlig tur langs stierne og nyde den fredlige natur.
Langelands koldkrigs museum
Selvom dette indlæg handler om Langelands idylliske ydre, synes jeg ikke I skal snydes for Langelandsfortet, som ligger lidt udenfor Bagenkop. Langelang var nemlig en del af det gamle forsvar tilbage under den kolde krig, hvilket man kan se flere steder rundt på øen. Det største levn er det gamle Langelandsfort som rummer historie både for store og små.
Fortet blev opført i 1950 og fungerede imellem 1953-1989 som overvågning og militær base. Efter det blev nedlagt i 1993, blev det en del af langelands museum og er i dag en stor turistattraktion spækket med historie og gamle militærenheder.
En særlig udstilling på fortet er den gamle ubåd “Springeren”, hvor du kan gå ombord og opleve hvilke forhold datidens soldater levede under. Du har selvfølgelig også mulighed for at gå ned i en bunker stå til ansigt til ansigt med kamplyet MiG-23.

Tranekær slot og slotspark
Tranekær slots historie kort fortalt
Tranekær slot er det ældst beboede hus i Danmark og har dele der stammer tilbage fra middelalderen, hvor det fungerede som borg. Christian IV overdrog i 1645 slottet til Christian Rantzau som pant for et lån grundet landets dårlige økonomi, men lånet blev aldrig inddraget. 14 år senere, i 1659, overdrog Rantzau slottet til sin svigersøn Frederik Ahlefeldt, som senere overdrog det til sin egen søn. Da den nye greve ikke fik nogle børn selv, overgik slottet til onklen Carl Ahlefeldt. Trods de mange skift har Tranekær slot formået at blive i Ahlefeldt-slægtens besiddelse og er i dag ejet at Christian Benedict Ahlefeldt-Laurvig.’
Obs: Selve slottet er desværre ikke handicapvenligt.
Slotspark
Det er ikke mange der har fået mulighed for at se det røde slot indefra, da disse kun finder sted i sommerferien. Derfor besøgte jeg også selv først slottet i 2015, hvor det endelig lykkedes os at få fat i nogle biletter. Det var dog ikke mit første besøg i Tranekær, da slotsparken er åben året rundt mellem solopgang og solnedgang. Parken dækker et 83h. stort område omkring slotssøen med gamle træer og planter fra hele verden. Siden 1993 er parken pyntet med TICKON (Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur) Land Art udstillinger, som er værker der med tiden bliver naturligt nedbrudt. Derfor kommer der løbende nye værker til parken, hvor det også er muligt at nyde udsigten til det røde slot.


Nyhedsbrev
Glem ikke at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev, på den måde går du aldrig glip af et indlæg igen!
Relaterede indlæg
- En tur i ARTIS Zoo med kørestol – AmsterdamJeg har ofte problemer med at finde hoved og hale i, hvilke attraktioner der er kørestolsegnede, så da jeg i November havde mulighed for at besøge ARTIS Royal zoo i Amsterdam tænkte jeg, at jeg ville dele mine oplevelser med andre ligesindede. Det er selvfølgelig også et besøg værd som gående
- Min kamp for at flytte hjemmefraSom for et hvert anden ungt menneske kom der et punkt, hvor jeg gerne ville ud at stå på egne ben. Jeg var lige fyldt 20, og verden lå foran mig. Til daglig læste jeg på HF, hvor jeg var igang med den sidste del.
- Lær ske teorien og få et indblik i det at være kronisk sygHar du altid undret dig over, hvorfor kronisk syge ofte bliver udkørt efter få opgaver. Eller måske modsat, hvorfor du føler dig udmattet efter få opgaver. Så kender du sikkert ikke til ske teorien, som hjælper til at beskrive, hvor al ens energi bliver brugt.