Kager

Bedstes Luftige Pebernødder

Når det er jul har man en ekstra undskyldning for at spise kage og andre usunde sager. December er lige startet og er en måned man forbinder med lidt ekstra hygge og omsorg for de man har kær. Det hele behøves ikke at gå op i dyre gaver, man kan sagtens vise folk, at man sætter pris på dem uden at skulle bruge alverden. I søndags brugte jeg eksempelvis mine luftige pebernødder som værtindegave til mine bedste forældre samt en portion til min far.

Hjemmebagte pebernødder

Hvor kommer de luftige pebernødder fra?

Det er som regel mig der står for pebernødderne i min familie. Det har jeg gjort de sidste 10 år – Det tænker jeg også, at jeg fortsætter med. Opskriften har jeg fra min bedstemor, men hvor hun har den fra, husker jeg ikke. Jeg husker blot, at vi en dag i december måned for efterhånden mange år siden, stod i hendes køkken og rullede pebernødder. Da hun ikke længere selv har kræfter til at rulle de mange pebernødder, giver jeg hende sommetider en portion i juletiden. Mine overboer går også hele året og snakker om dem, og glæder sig til den dag, hvor jeg lister op til dem med en portion til kaffen.


Opskrift på bedstes luftige pebernødder

Ingredienser

  • 250 gram mel
  • 0,5 tsk hjortetaksalt
  • 0,5 tsk kanal
  • 0,5 tsk peber
  • 0,5 tsk neliker
  • 175 gram sukker
  • 100 gram smør
  • 1 æg
  • 2 spsk fløde (Jeg plejer at bruge plantemælk)

Hjælpemidler

  • Kagerulle
  • Eventuel rørmaskine

Fremgangsmåde

  • Pisk smør og sukker lyst og luftigt
  • Tilsæt ægget – Ved større portioner, tilsæt da æggene et ad gangen og pisk imellem hvert
  • Bland alle de tørre ingredienser og tilsæt dem dejen
  • Tilsæt til sidst fløden og pisk til en ensartet og glat dej
  • Sæt evt. dejen på køl i 30 minutter, for at få en mere fast dej
  • Beklæd imens 2 bageplader med bagepapir
  • Tænd ovnen på 180
  • Rul dejen ud i tynde lange pølser med en tykkelse omkring en 1-krone
  • Skær derefter rullerne ud i små stykker. Rul dem herefter til pebernødder – Det gør ikke noget at kuglerne ikke har præcis samme størrelse da de flyder ud og bliver forholdsvis ens i udtrykket
  • Sæt pebernødderne på en bageplade, men husk at have afstand imellem
  • Pladerne bages i midten af ovnen ved 180 grader i ca. 10 minutter – Bag dem gerne ad to omgange

Hvis du har mod på at kaste dig ud i disse lækre pebernødder, så del endelig dit resultat med mig på instagram. Du kan enten bruge hastagget #julieskageverden eller tage min konto af samme navn. Der kan du også følge med i, hvad jeg ellers får lavet af lækkerrier i køkkenet.


Glem ikke at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev, på den måde går du aldrig glip af et indlæg igen!


Relaterede indlæg

UniqueJulie er et indblik i min hverdag på godt og ondt. Jeg vil blandt andet give jer et indblik i, hvordan det som kronisk syg er at være fuldtidsstuderende på universitetet, rejser til Holland i forbindelse med sygdommen samt alle andre aspekter i min hverdag. Jeg har en stor interesse inden for det kreative og laver en formidabel god kage hvis du spørger min omgangskreds – Jeg håber I vil følge med!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. We also share information about your use of our site with our social media, advertising and analytics partners. View more
Accept
Translate »
error: Content is protected !!