Hverdagslivet, Sygdom

COVID-19 og kronisk sygdom går ikke altid hånd i hånd (Q&A)

Der kan være mange spørgsmål forbundet med en COVID-19 pandemi, især når man som jeg er kronisk syg. Det er ikke altid nemt at leve i en verden, hvor mange ikke tænker over konsekvenserne for os der befinder sig i en risikogruppe. Omvendt er det heller ikke altid lige sjovt at følge de mange restriktioner og regler. Heller ikke selvom ens liv potientielt står for skud.


Jeg vil derfor prøve at besvare nogle af de spørgsmål, som jeg har fået gennem det første år af COVID-19 pandemien. Sidder du tilbage med andre spørgsmål, så er du velkommen til at smide en kommentar eller en mail Så vil jeg gøre mit bedste for at besvare det.


COVID-19 Q&A

Hvad tænkte du, da COVID-19 kom til Danmark?

I starten tænkte jeg ikke særlig meget over sygdomsudbruddet i Wuhan. Eksperterne i Danmark mente, at sandsynligheden for, at det kom til landet var lille. Derfor var jeg heller ikke særlig bekymret, selvom der var snak om en ny og formentlig værre form for influenza. Alligevel gik min familie straks i beredskab, da Mette Frederiksen lukkede landet ned den 12 marts 2020. Jeg blev derfor sat i isolation den 12 marts, hvor jeg de næste 3,5 måned kun så min husstand (5 personer inklusiv mit hjælperteam). I den første måned satte jeg ikke en eneste fod udenfor, da enhver smittekilde kunne have livsvarige konsekvenser. Samtidig blev alt og alle sprittet grundigt af inden det kom inden for rækkevidde.


Hvordan påvirker pandemien dig i forhold til din sygdom (FOP)?

Jeg lider af en kronisk bindevævssygdom kaldet Fibrodysplasia Ossificans Progressiva, som gradvist forkalker muskler og led i kroppen. Dette skaber gennem livet et ekstra skelet, som i mit tilfælde har låst min brystkasse. Jeg kan derved ikke hoste som normale mennesker og en almindelig luftvejsinfektion som influenza eller lungebetændelse kan have svære konsekvenser. Da jeg oveni ville have en stor risiko ved at komme i respirator, vil en infektion med COVID-19 altså have alvorlige konsekvenser for mig.


Hvad har været den største ændring i din hverdag siden pandemien startede?

Den største ændring har helt klart været altid at være på vagt. Det er svært ikke at være dobbeltmoralsk når man ser eller oplever, at andre ikke overholder anbefalingerne. På den anden side har jeg det jo “nemt”. Jeg ser ikke meget af hverken min familie eller omgangskreds, hvilket selvfølgelig er virkelig hårdt. Men samtidig er jeg jo afhængig af mit hjælperteam, hvorfor jeg jo naturligt får set nogle forskellige mennesker.


Hvor står du i forhold til corona vaccinen?

Mange folk antager ofte at jeg selvfølgelig er blevet vaccineret mod COVID-19, og at jeg derfor ikke er i lige så stor risiko som før. Problemet er bare, at jeg ikke kan blive vaccineret, i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Da vaccinen gives ind i musklen er det er traume for kroppen, hvilket potientielt kan starte min sygdom. Dette var tilfældes da jeg som 5-årlig fik min stivkrampe vaccine og derved mistede al bevægelighed i nakken. Dette er jeg selvfølgelig ikke interesseret i at gentage. Så indtil videre må jeg affinde mig med delvis isolation og få kontakter. Jeg ved dog, at de på nuværendee tidspunkt er i gang med et forsøg i Leiden, Holland, hvor de tester effekten af vaccinen givet under huden. Dette ser indtil videre meget lovende ud, og jeg kan forhåbentligt få en vaccine i den nærmeste fremtid.


Hvordan er det at starte på en videregående uddannelse under en pandemi som COVID-19?

Alle studerende kan skrive under på, at det er utrolig hårdt at gå i skole under en pandemi som denne. Spørgsmålene hober sig op. Man ved ikke om man skal eller må møde op på campus eller om dagens online undervisning foregår på zoom eller teams. Noget af tiden er man måske delt op, så halvdelen af klassen er tilbage på campus, imens den anden halvdel sidder og kæmper mod trætheden derhjemme, fordi zoom kun opfanger halvdelen af hvad der bliver sagt i klassen samtidig med at PowerPoint-præsentation er frosset fast på første side og det derfor er umuligt at følge med i dagens undervisning. Som ny studerende og kroniker i risiko gruppen er det rigtig svært at starte på et nyt studie. Jeg har været nødsaget til at trække mig fra sociale arrangementer. Efter 9 måneder kender jeg stadig ikke halvdelen af holdet. Da der samtidig sker rigtig mange andre svære ting i mit liv, slipper energien op inden man når til at etablere relationer til andre. 

Genåbning

Nu er Danmark så småt ved at åbne op igen og folk er tilbage på campus på halv tid. Men jeg sidder stadig herhjemme foran skærmen. Det gør mig som sådan ikke noget, da jeg selv føler det er den rette beslutning i forhold til situationen. Men man føler da, at man går glip af fællesskabet til de andre. 


Hvornår tænker du, at du får en normal hverdag tilbage?

Tanke om en normal hverdag er tillokkende. Hvem ville ikke gerne leve i en hverdag uden smittetryk, positivprocent, masker? Desværre tror jeg, at virussen er kommet for at blive. Heldigvis ser vaccinerne ud til at tage toppen af de værste tilfælde. Alligevel er det bekymrende når der kommer flere og flere historier om langtidsvirkninger fra COVID-19, men også fra vaccinen. Set fra mit synspunkt tror jeg ikke, at min hverdag bliver normal lige foreløbigt. Så længe jeg ikke kan blive sikret gennem en vaccine, så vil konsekvenserne være for store og jeg må nok affinde mig med den delvise isolation lidt endnu. Forhåbentligt bliver det engang muligt at få en vaccine som jeg kan tåle. Det fjerner dog ikke alle risici, men forhåbentligt bliver virussen mildere med tiden. Derved ikke sagt, at det ikke stadig er slemt hvis jeg får den, men forhåbentligt bliver hverdagen lidt lettere. 

Glem ikke at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev, på den måde går du aldrig glip af et indlæg igen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *